FREE ADMISSION
På 5. dagen kørte vi fra Varadero til Ancon ved Trinidad. Turen gik ikke helt som planlagt, da vi havde regnet med at køre ca. 300 km, men vi endte med at have kørt 475 km, da vi kom til Ancon. Dels skulle vi lige vænne os til at der ikke var nogen vejskilte og desuden at det var lidt svært at køre efter vores kort, som var i målestoksforholdet 1:650.000. Når man skal finde vej på Cuba, er man nødt til ofte at gå ud af bilen og spørge om vej, det lærte vi denne dag hvor vi den ene gang var kørt 10-20 km forkert ud af en lille vej. Fra Varadero fulgte vi følgende rute: Cádenas - Máximo Gomez - Perico - Colón - Calimete - motorvejen. Motorvejskørsel på Cuba er en del anderledes end i Danmark. De fleste steder er der ikke rigtig nogen midterrabbat. Trafik på tværs af motorvejen er derfor ikke ualmindelig og vending på motorvejen forekommer ofte, vi benyttede også denne mulighed da vi ved Santa Clara havde lidt problemer med at finde vej. Vi spurgte adskillige gange om vej, men fandt aldrig Museo Memorial al Che (museum med focus på Che Guevaras liv og gøremål). En anden "lidt" anderledes ting ifm. motorvejskørsel på Cuba er, at der sælges forskellige varer på motorvejen og det erpå motorvejen. Pludselig står der en mand midt på motorvejen og sælger f. eks. ost, saft, hvidløg eller andet. De første gange man ser det tror man ikke sine egne øjne, men efterhånden vender man sig til det. Næste gang er det måske en rytter på hest, en traktor eller bil der krydser vejen, man oplever meget på de cubanske motorveje.
En anden oplevelse på motorvejen mod Santa Clara: Vi havde kørt et stykke tid og var ved at være sultne, men vi havde ikke set nogen steder, hvor vi kunne holde ind og spise. Pludselig var der et stykke foran os en stor lastbil der kørte tværs over motorvejen og ind på en "rasteplads". Vi fulgte efter og kom fint tværs over motorvejen uden at blive kørt ned, der er jo heldigvis ikke så meget trafik her. Efter at vi havde fået lidt mad, som var nogle mystiske sandwich, var problemet nu: "Hvordan kommer vi tilbage på motorvejen i den rigtige retning, når der ikke er nogen tilkørselsveje?" Det gør man på følgende måde: Vi fulgte lige efter en stor lastbil, som kørte ud fra "rastepladsen". De første par hundrede meter kørte vi, i det yderste spor på motorvejen mod kørselsretningen. Derefter var der en lille acceptabel overkørsel til den rigtige side af motorvejen og derefter kunne vi fortsætte med denne lille oplevelse i baghovedet.
Vi kørte fra motorvejen mod Cabalguán gennem Sancti Spiritus og videre ad de forholdsvis små veje mod Trinidad. Heldigvis var der næsten ikke noget trafik (selvfølgelig ikke biler men også meget få hestevogne, cykler, dyr og gående), så den sidste del af turen til Ancón ved Trinidad gik forholdsvis hurtigt. Da vi kom til Ancón vidste vi ikke hvor vi skulle bo, men vi kørte ind på Hotel Ancón for at se om der var plads. Det var der og vi fik et værelse med plads til 3 for 857 kr. pr. nat inklusiv morgenmad og aftensmad.
Her er billeder fra 5. dagen på Cuba.
Video fra motorvejen mellem Havana og Santa Clara.
Start video og se den "gode" motorvej.
6. dagen gik med svømning og snorkling ud for Hotel Ancon om formiddagen, men da vandet ikke var helt klart og der ikke var mange fisk, besluttede vi at snorkle et andet sted om eftermiddagen.
Efter et lille måltid ved middagstid kørte vi, i den værste varme ind til Trinidad, som er kendt for de toppede brosten, røde teglstenstage og smukke bygninger. Pga. den stærke varme var det begrænset hvor meget vi kunne holde ud at trave rundt, men en del fik vi da set. Efter at have set seværdighederne ved Plaza Mayor, fandt vi en lille café hvor vi fik lidt at drikke i skyggen, mens et lokalt orkester spillede. På tilbagevejen til Hotel Ancon fandt vi et godt sted at snorkle. Der var ikke andre end os tre, vandet var helt klart og der var masser af fisk - perfekt.
Her er billeder fra 6. dagen på Cuba.
Video fra Hotel Ancon, Trinidad.
Start video og se stranden ved Hotel Ancon.
Video fra Hotel Ancon, Trinidad.
Start video og se krabbe på fliserne.
7. dagen på Cuba.
Vi kørte fra Ancon ved 10-tiden. Omkring Playa Yaguanabo kørte vi efter et skilt hvor der stod "Campismo". Det viste sig at være en lukket strand med et par hytter og mulighed for at slå telt op. Vi fik lov at komme ind, men desværre viste det sig at stranden ikke var velegnet til snorkling pga. bølger og en del understrøm. Det lykkedes os i dag at køre den forventede strækning uden at køre forkert. Da vi nåede til Playa Girón ved Svinebugten, var det hotel vi ville bo på lukket, så jeg spurgte en mand (neger) om han kendte nogen der lejede værelser ud (en såkaldt Casa particular). Det gjorde han og han hoppede ind i bilen og viste os vej til udlejeren. Det viste sig at være et godt sted at bo. Vi boede hos familien Osorio - Batista, som havde 2 sønner på ca. 16 og 20 år. Det var den ældste søn, som stod for en del af madlavningen, hvorimod den yngste var ham der var bedst til sprog, så det var mest gennem ham, at vi talte med faderen og moderen. Det bedste måltid vi fik på vores Cubatur fik vi her. Den første aften fik min kone og jeg fisk(den hedder "Pargo")udskåret som fillet med ris og grøntsager til. Til dessert fik vi kaffe og frugt. Vores datter fik kylling og ris.
Her er billeder fra 7. dagen på Cuba, hvor vi kørte fra Ancon ved Trinidad til Playa Girón ved Svinebugten.
Nedenstående vælges forskellige oplevelse i vores tur til Cuba:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes