FREE ADMISSION
Vi besøgte Polen i juni 2004. Vi kørte i bil til Stockholm og derfra sejlede vi til Tallin. Efter 3 dages ophold i Tallin kørte vi videre til Riga, hvor vi også havde 3 overnatninger. Fra Riga kørte vi videre til Trakai, som ligger lidt udenfor Vilnius, hovedstaden i Litauen. Efter 3 dags ophold i Trakai kørte vi videre til Stara Jablonki tæt på Olsztyn, som ligger i den nordlige del af Polen.
Fra grænsen fulgte vi E67 til Augustow og indtil da var vejen fin. Men vejen fra Augustow via - Elk - Mragowo - olsztyn - Stara Jablonki er virkelig forfærdelig. Vores gennemsnitsfart var 50 km/t og det er ikke løgn. Hvis man skal køre denne strækning, så lad campingvognen stå derhjemme, det samme gælder for biler med lave undervogne altså sportsagtige. I kommer ikke helskindet gennem denne strækning før vejene bliver kraftigt renoverede. Der er mange store og små huller alle steder, desuden er der dybe hjulspor, så man ikke bare kan dreje, når man har lyst! Blot følg vejen - det er nemt, men ikke sjovt, når man ikke selv bestemmer, hvornår man skal dreje.
Campingpladsen "Pod Sosnami" ligger rigtig godt lige ned til den bananformede sø Slake Szelag Wielki, som er ca. 10 km lang. Det er en plads som fortrinsvis anvendes af polakker, den var ikke synlig i vores campingbog. Men den er meget billig, som næsten alt i Polen. Vi gav 60 kr. for telt, bil, strøm og 3 personer! Det var muligt at få brusebad hvis man fik en nøgle og så havde man badet i 10 minutter.
Her er et par billeder fra campingpladsen "Pod Sosnami".
Fra Stara Jablonki kørte vi videre til campingpladsen "Marina" i Szczecin, som ligger lige ved den tyske grænse. Vejen fra Stara Jablonki til lidt efter Bydgoszcz var stadig virkelig dårlig og samtidig var der mange vejarbejder, så der arbejdes i det mindste på at gøre vejene bedre. Fra Pila blev vejene gradvis bedre, jo tættere vi kom Szczecin. Vi havde lidt besvær med at finde campingpladsen, men efter et par fejltagelser lykkedes det. Vi gav for telt, strøm og 3 voksne 100 kr. for 1 overnatning - ganske billigt.
Her et par billeder fra pladsen.
Den følgende dag skulle vi "bare" gennem Szczecin og videre hjem gennem Tyskland, men trods en flink danskers tips om hvad vej vi skulle køre, gik det helt galt og det endte med at vi kørte rundt i Szczecin i en time! Det var ikke så godt, for vi skulle hjem og være med til at fejre svigermors 70 års fødselsdag. Heldigvis nåede vi det også, på trods af et forfærdeligt regnvejr i Tyskland, som gjorde at vi igen kørte forkert.
I 2009 overnattede vi 2 gange i Polen på vej til Ukraine, Moldova, Rumænien og Bulgarien. Første overnatning var på campingpladsen "Legnickie Pole" ved Legnicki i det sydvestlige Polen. Det var en nydelig lille plads med få minutters kørsel til motorvej A4, desuden var det meget billigt (50 Zloty=85 kr.med strøm). Om aftenen var der byfest og koncert, så vi fik lidt for pengene. Desværre var der usædvanlige meget fulde folk, som rendte rundt og sagde mærkelige ting.
Fra Legnicki kørte vi videre ad A4 over mod grænsen til Ukraine. En stor del af vejen var der vejarbejde og ved byen Krakov var der en kæmpe kø mod byen fra øst, heldigvis modsat retning som vi kørte. Har lige glemt at fortælle om det meget dårlige motorvej, der er fra den tyske grænse og ca. 70 km mod Wroclaw. Her kørte vi det meste af tiden i venstre side, fordi vejen i overhalingsbanen var lidt bedre. Mange steder kunne vi max køre 70 km/t og det var bestemt ikke en vej for campingvogne. Det var slemt nok for os, da vi havde vores Thule cykelholder bag på bilen med vores 2 mountainbikes.
Pris 1 liter benzin = 7,85 kr.
Oplysninger om campingpladsen "Legnickie Pole" ved Legnicki"
Her er lidt billeder.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes