FREE ADMISSION

New Zealand - Afsnit 3

Turen er delt op i 3 afsnit, her vælges det afsnit du vil se.

I oktober/november 2012 var vi på tur til New Zealand. Efter 7 dage i Auckland hvor vi så byen og jeg var til VM i Triathlon, tog vi derefter på rundrejse i en lejet bil. De første 6 dage kørte vi rundt på Nordøen, se afsnit 1 & 2.

Derefter var det Sydøen vi skulle opleve, vi havde 11 dage til det. Vi startede med et ophold i Nelson, hvor vi den følgende dag var på en herlig 11 km vandretur i Abel Tasman National Park.
Fra Nelson kørte vi videre sydpå til Westport for derefter at følge kystvejen til Franz Josef Gletsjeren, som var næste mål.


Billeder fra turen fra Nelson til Franz Josef Gletsjeren.

Vores næste stop var Pancake Rocks ved byen Punakaiki på Sydøens vestkyst. Klipperne er 30 millioner år gamle og ligner som navnet siger stabler af pandekager. Men det mest fascinerende ved de eroderede klipper, er de kraftfulde blowholes, hvor havet på dramatisk vis sender kaskader af vand op i luften, så tankerne ledes hen på vulkanske udbrud.


Her er nogle billeder fra Pancake Rocks.

Da vi ankom til Franz Josef Gletsjeren var det regnvejr og det ville det også blive den følgende dag, men først efter kl. 7. Det var derfor ikke muligt at komme op på Gletsjeren, men vi ville forsøge at komme derud før kl. 7 for, at se Gletsjeren inden regnen begyndte og det lykkedes.

Her er nogle billeder fra turen tidligt om morgenen.

Fra Franz Josef Gletsjeren gik turen videre mod Cromwell.


Billeder fra turen.

Cromwell ligger omkranset af bjerge og måske er det derfor, at klimaet er som det er. Her er masser af vinmarker og alle slags frugter. Det bedste ved det hele er, at temperaturen ligger på omkring de 25 grader – dejligt, når man har kørt i regnvejr i bjergene det meste af dagen. Vi fik en dejlig hytte i Cromwell Holiday Park med skøn udsigt til de flotte bjerge med nyfalden sne.

Fra Cromwell gik turen videre til Dunedin på østkysten.


Billeder fra turen til Dunedin.

Ved Dunedin var vi på en guided Albatrosse-tur ved et sted der hedder Royal Albatross Centre.
Det var fantastisk at se disse prægtige fugl, som har et vingefang på op til 3 m. Desværre var det meget vanskeligt at fotografere dem.


Her er et par billeder.

Efter den guidede Albatrosse-tur gik vi over til bilen, tog stolene frem og sad der i den dejlige sol og iagttog de flotte Albatrosser, som cirklede rundt om fyrtårnet tæt ved parkeringspladsen. 

Vi havde også besluttet at tage på Pingvin-tur for, at se de små blå pingviner komme i land i tusmørket. Vi stod i et par timer i den stive polarvind og ventede på dem,  men først ved 21-tiden kom de. Men det var et flot syn, når de små væsener gik i land i
grupper á 20-30 stykker, der var ca. 200 i alt.


Her et par billeder af de søde små væsener.

Næste dag var vi inde i Dunedin for at se på byen.


Her er et par billeder fra Dunedin og Portobello hvor vi boede.

På turen Dunedin - Waimate så vi bl.a. Moeraki Boulders, som er nogle mærkelige kugler, der ligger på stranden omkring 40 km syd for Oamaru. Forskere forklarer stenblokkene som calcitkonkreter dannet for omkring 65 millioner år siden.


Her er nogle billeder fra turen Dunedin - Waimate.

Mellem Duntroon og Oamaru er der et mærkeligt landskab, det kaldes ”Earthquakes”, fordi det ser ud som om at landskabet har været ramt af et jordskælv, det er en del af det der kaldes ”The Vanished World”, den forsvundne verden. Her findes mange forskellige fossiler, som er forstening af et dyr eller en plante.


Billeder fra ”The Vanished World”.

Vi overnattede i Kelceys Bush Farmyard Holiday Park og kørte derfra videre mod Hanmer Springs.


Billeder fra Kelceys Bush Farmyard Holiday Park og turen til Hanmer Springs.

Billeder fra Hanmer Springs.

Fra Hanmer Springs kørte vi videre til Kaikoura, hvor vi så en masse sæler.


Her er nogle billeder.

Fra Kaikoura kørte vi igen sydpå mod vores mål Christchurch, hvor hjemturen starter. Men inden hjemturen var vi ude ved det tidligere franske område Akaroa, som er meget smukt. På tilbageturen var vi inde og se det ødelagte centrum i Christchurch, som blev ødelagt af flere kraftige jordskælv først 4. september 2010 (7,1 på Richter skalaen) og senere 22. februar 2011 (6,3 på Richter skalaen og omkring 182 døde!!!).

Turen er delt op i 3 afsnit, her vælges det afsnit du vil se.